Skabeloner

Gem en uges vagter som en skabelon, og genbrug den i en ny uge med ét klik. Perfekt når afdelingen kører samme grundplan fra uge til uge.

Skabeloner er afdelings-specifikke. En skabelon gemt for Produktion kan kun indlæses i Produktion.

Gem en uge som skabelon

  1. Byg den uge du vil bruge som grundplan – enten ved at oprette vagter manuelt eller ved at rette en eksisterende uge til.
  2. Sørg for at afdelingen og perioden øverst matcher det du vil gemme.
  3. Klik Gem som skabelon.
  4. Giv skabelonen en titel – f.eks. "Standard ugeplan" eller "Ferieperiode".
  5. Klik Gem skabelon. Skabelonen er nu tilgængelig for denne afdeling.
Skabelonen gemmer relative dage, ikke datoer. Mandag i skabelonen bliver mandag i mål-ugen – uanset hvilken dato det er.

Indlæs en skabelon

  1. Klik Indlæs skabelon.
  2. Vælg den rigtige skabelon fra dropdown'en.
  3. Vælg mål-periode start – den dato hvor skabelonen skal lægges ind. Slutdatoen udregnes automatisk ud fra skabelonens længde.
  4. Kontrollér oversigten (periodelængde og målperiode) i panelet.
  5. Klik Indlæs skabelon.
Skabeloner opretter altid vagterne som Draft. Du skal selv klikke Offentliggør bagefter, når du har rettet den indlæste plan til.

Slet en skabelon

I Indlæs skabelon-modalen kan du vælge en skabelon og klikke den røde Slet skabelon-knap. Sletningen påvirker ikke vagter der allerede er indlæst fra skabelonen – kun selve skabelonen forsvinder.

Tips til skabeloner

  • Opret én skabelon pr. typisk arbejdsmønster (f.eks. "Normal uge", "Ferieuge", "Stor weekend").
  • Hold skabelonernes titler korte og beskrivende – de vises i dropdown'en.
  • Opdater skabelonen med jævne mellemrum hvis grundplanen ændrer sig, så du ikke slæber gamle vagter med.

Se også