Genvejstaster
Spar tid i hverdagen med Falcrons genvejstaster. Alle genveje virker fra alle sider i systemet.
Tilgængelige genveje
| Genvej (Windows) | Genvej (Mac) | Funktion | Beskrivelse |
|---|---|---|---|
| Ctrl + H | ⌘ + H | Hurtig opgave | Åbner en modal hvor du hurtigt kan oprette en ny opgave uden at forlade den side du er på. Tryk igen for at lukke. |
| Ctrl + D | ⌘ + D | Dagsoverblik | Åbner en modal med dit dagsoverblik – en oversigt over dagens arbejdstid, opgaver og registreringer. Perfekt til hurtigt at tjekke din dag. Tryk igen for at lukke. |
| Ctrl + I | ⌘ + I | Intern tidsregistrering | Åbner en modal med oversigt over dine interne opgaver, så du hurtigt kan registrere tid på interne opgaver. Tryk igen for at lukke. |
| Ctrl + O | ⌘ + O | Opgaveoversigt | Navigerer dig direkte til opgaveoversigten. |
| Ctrl + U | ⌘ + U | Uge-tidsregistrering | Åbner en modal med ugentlig tidsregistrering – en oversigt over hele ugens timer hvor du kan se og redigere dine registreringer på én gang. Tryk igen for at lukke. |
Tips til effektiv brug
Hurtig opgaveoprettelse med Ctrl+H
I stedet for at navigere til opgaveoversigten og klikke “Opret opgave”, kan du trykke Ctrl+H fra enhver side i Falcron. Modalen åbner med det samme, og du kan oprette opgaven uden at miste dit arbejde.
Dagsoverblik med Ctrl+D
Brug denne genvej til hurtigt at få overblik over din dag. Modalen viser din registrerede arbejdstid og opgavetid, så du kan se om du mangler at registrere noget.
Intern tid med Ctrl+I
Har du interne opgaver (som ikke faktureres til en kunde)? Brug Ctrl+I til hurtigt at se og registrere tid på dine interne opgaver direkte fra den side du er på.
Ugeoversigt med Ctrl+U
Brug Ctrl+U til at åbne ugeoversigten direkte fra hvor du arbejder. Du får hele ugens tidsregistreringer i én modal og kan redigere timer for dagene uden at skulle navigere væk fra den side du er på.
Genveje i tidsregistrering
Når du redigerer arbejdstid eller opgavetid i tidsregistreringen, kan du bruge disse taster:
| Tast | Funktion |
|---|---|
| Enter | Gem den aktuelle tidsregistrering |
| Escape | Annuller redigering af tidsregistrering |