Offentliggør vagtplan
Frigiv dine kladdevagter i én samlet handling, så hele afdelingen kan se planen.
Hvorfor offentliggøre?
Så længe en vagt har status Draft, er den kun synlig for lederen. Medarbejderne ser ingenting. Først når du offentliggør, skifter vagterne status til Published og dukker op i medarbejdernes egne visninger.
Dette lader dig bygge hele ugen i fred, rette til efter behov, og først frigive den når du er helt færdig.
Sådan offentliggør du
- Sørg for at du har valgt den rigtige afdeling og periode. Offentliggørelsen virker kun for det du har på skærmen.
- Klik på den grønne Offentliggør-knap øverst.
- Bekræft i modalen – den viser hvor mange draft-vagter der bliver offentliggjort.
- Systemet skifter alle draft-vagter i perioden til Published-status på én gang.
Hvad sker der med vagter der allerede er Published?
Ingenting. Offentliggør-handlingen rør kun vagter med status Draft. Hvis du har rettet i en allerede offentliggjort vagt, er den forblevet Published hele tiden – medarbejderne ser ændringen lige så snart du klikker Gem i redigeringsmodalen.
Skal du rulle en offentliggjort vagt tilbage? Åbn den enkelte vagt via Rediger og sæt status tilbage til Draft. Der er ingen "træk hele ugen tilbage"-knap.
Typisk arbejdsflow
- Mandag morgen: Indlæs en skabelon for den kommende uge (Skabeloner).
- Mandag-torsdag: Juster vagter efter ferie, sygdom, afspadsering, ønsker osv. Alle ændringer holdes som Draft.
- Torsdag eftermiddag: Klik Offentliggør. Medarbejderne ser nu deres vagter for ugen efter.