Dagsoversigt
Se alle vagter for en enkelt dag på tværs af afdelinger, og få et overblik over bemandingen time for time.
Dagsoversigt er kun tilgængelig for brugere med vagtplan-leder- eller admin-rollen.
Åbn dagsoversigten
- Gå til Vagtplan og indlæs den periode der indeholder den dag du vil undersøge.
- Scroll ned til Totalrækken nederst i griddet.
- Klik på en total-celle – teksten Klik for dagsoversigt vises som et hint under totalerne.
- Dagsoversigt-modalen åbner med alle afdelingers vagter for den valgte dato.
Hvad viser oversigten?
- Mandetimer pr. time og afdeling – en matrix med én række pr. afdeling og én kolonne pr. time fra den tidligste start til den seneste slut. Tallene er bemandingen (antal årsværk) i den time.
- Vagter pr. afdeling – en liste over alle konkrete vagter på dagen, grupperet pr. afdeling, med navn, tid og status (Draft / Published).
- Total – antal timer i alt på dagen, samlet for alle afdelinger.
Brug matrixen til at spotte huller i bemandingen – f.eks. en time hvor der kun er én person på, eller et tidsrum helt uden vagter. Kolonnen er tom når ingen er på arbejde.
Pauser tælles ikke med
Overskriften står eksplicit som "Mandetimer pr. time og afdeling (uden pause)". Hver vagts bemanding fordeles jævnt over den planlagte tid, minus pauser der er registreret på vagten. Du får altså det effektive antal timer på gulvet – ikke den brutto-tid vagten varer.
Navigation
Vil du se en anden dag? Luk modalen (Luk-knappen nederst eller X i hjørnet) og klik på en ny total-celle i griddet. Du kan også bladre perioden frem/tilbage med pile-knapperne og derefter åbne dagsoversigten for de nye datoer.