Projekter

Lær hvordan du opretter og styrer projekter med faser, opgaver og Gantt-diagram i Falcron.

Projekter i Falcron består af tre niveauer: ProjektFaserOpgaver. Denne struktur giver dig et komplet overblik over fremdriften.
Projektoversigt i Falcron
Projektoversigten viser alle aktive projekter med status og fremgang.

Sådan virker det

  1. Opret projekt – Definer projektets navn, beskrivelse, kunde og tidsramme
  2. Tilføj faser – Opdel projektet i faser (f.eks. Analyse, Udvikling, Test)
  3. Tilføj opgaver – Opret opgaver under hver fase med ansvarlige medarbejdere
  4. Følg fremgang – Brug Gantt-diagrammet til at visualisere tidsplan og fremdrift
Du kan oprette et nyt projekt direkte fra projektoversigten ved at klikke på + Opret projekt-knappen. Projektets opgaver vises også i den normale opgaveoversigt.

Projektoversigten

Oversigten viser alle aktive projekter i en tabel med følgende kolonner:

KolonneBeskrivelse
Projekt navnNavnet på projektet. Klik for at åbne projektet
Start datoProjektets planlagte startdato
Slut datoProjektets planlagte slutdato
StatusProjektets aktuelle status: Tilbud (ikke startet) eller Frigivet (igangsat)
ProjektlederDen ansvarlige projektleder
OprettetDato for hvornår projektet blev oprettet
KundeKunden som projektet er knyttet til
AdvarslerAdvarsels-ikoner der viser problemer (se nedenfor)

Kolonner kan tilpasses via Vælg kolonner knappen over tabellen.

Advarsler (⚠)

Advarselstrekanterne i oversigten advarer om potentielle problemer med projektet. Klik på Se advarsler for at se detaljerne. De mulige advarsler er:

AdvarselBetydning
Faser uden for projektdatoer En eller flere faser har start- eller slutdato der ligger uden for projektets overordnede datoer. Ret fasernes datoer så de passer inden for projektperioden.
Opgaver uden for fasedatoer En eller flere opgaver har start- eller slutdato der ligger uden for den fase de tilhører. Ret opgavernes datoer.
Medarbejder har overregistreret En medarbejder har registreret mere tid end det der er allokeret på en opgave.
For mange timer i forhold til fremskridt Der er brugt for mange timer på projektet i forhold til den aktuelle fremgang (progress). Projektet risikerer at overstige budgettet.
Alle estimerede timer opbrugt Alle estimerede timer på projektet er brugt. Yderligere arbejde vil overskride det planlagte timetal.
Hold øje med advarselstrekanterne – de hjælper med at fange problemer tidligt, før de bliver dyre. Tjek særligt timer i forhold til fremskridt, da det indikerer at projektet risikerer at overskride budgettet.

Gem som skabelon

Når du har et projekt med en god struktur, kan du gemme det som skabelon. Åbn projektet og klik på Gem som skabelon. Skabelonen kan herefter bruges til at oprette nye projekter med samme faser og opgaver.

Guides