Tidsregistrering

Overblik over tidsregistrering i Falcron – registrer timer, kørsel og administrer dine uger.

Tidsregistrering fungerer på ugebasis. Du opretter en uge, registrerer både arbejdstid og opgavetid, og sender ugen til godkendelse.
Tidsregistrering oversigt
Tidsregistreringsoversigten viser alle åbne og godkendte uger med arbejdstid, opgavetid og forskel.

To typer registrering

I Falcron er tidsregistrering opdelt i to dele, som begge skal udfyldes:

Type Hvad er det? Eksempel
Arbejdstidsregistrering Den tid du har været på arbejde – det du vil have løn for. Registreres med start, slut og pause. 08:00 – 16:00, 30 min pause = 7,5 timer
Opgaveregistrering Den tid du har brugt på specifikke opgaver. Registreres med start, slut og opgave. 08:00 – 12:00 på "Netværksopgave", 12:30 – 16:00 på "Servervedligehold"
Automatisk arbejdstid: Hvis det er aktiveret på din bruger (under ansættelsesindstillinger), udfyldes arbejdstidsregistreringen automatisk baseret på din arbejdsplan. Så skal du kun registrere opgavetid.
Tidsregistreringsfanen håndterer også fravær (sygdom, ferie og andet fravær). Fraværsregistreringer indgår i lønberegningen på lige fod med arbejdstid.
Målet er at arbejdstid og opgavetid matcher. I ugeoversigten vises forskellen – grønt ✔ når de stemmer, rødt 🔻 når der er forskel.

Sådan virker det

  1. Opret en uge – Start med at oprette den uge du vil registrere for
  2. Registrer arbejdstid – Angiv hvornår du mødte og gik (kan være automatisk)
  3. Registrer opgavetid – Gå ind på de enkelte opgaver og registrer tid der (se Registrer opgavetid)
  4. Send til godkendelse – Når ugen er færdig, send den til din leder
  5. Godkendelse – Din leder godkender eller afviser ugen

Guides