QuickLogin – Tablet tidsregistrering
QuickLogin er Falcrons tablet-baserede stempelur. Med en 6-cifret PIN-kode kan medarbejdere hurtigt starte deres dag, registrere tid på opgaver, holde pause og afslutte dagen.
Opsætning (administrator)
1. Aktiver QuickLogin-modulet
QuickLogin skal være aktiveret for jeres virksomhed. Kontakt Nordtech IT for at få modulet aktiveret.
2. Tilføj tilladte IP-adresser
Gå til Indstillinger → QuickLogin fanen. Tilføj den IP-adresse som tabletten bruger. Kun enheder på tilladte IP-adresser kan bruge QuickLogin.
3. Tildel PIN-koder til medarbejdere
Hver medarbejder skal have en 6-cifret PIN-kode. Denne sættes under Brugere → Rediger bruger.
4. Konfigurer afdelinger (valgfrit)
Under Indstillinger → Afdelinger kan du vælge om en afdeling kræver opgaveregistrering via QuickLogin. Hvis slukket, kan medarbejdere blot stemple ind/ud uden at vælge opgaver.
Log ind med PIN
1. Åbn QuickLogin
Gå til QuickLogin-adressen på tabletten. Du ser et nummertastatur med 6 prikker øverst.
2. Indtast din PIN
Tast din 6-cifrede PIN-kode på nummertastaturet. Når alle 6 cifre er indtastet, valideres koden automatisk.
- Korrekt PIN → du sendes videre til hovedmenuen
- Forkert PIN → feltet ryster og nulstilles, prøv igen
Start din dag
1. Tryk på “Start dag”
Når du er logget ind, ser du hovedmenuen. Tryk på den grønne Start dag knap for at stemple ind. Din arbejdstid begynder nu at tælle.
2. Vælg en opgave (hvis påkrævet)
Hvis din afdeling kræver opgaveregistrering, ser du en liste over dine opgaver. Tryk på den opgave du vil arbejde på. Den aktive opgave markeres med grøn.
Du kan skifte opgave ved at logge ind igen og vælge en anden opgave. Den forrige opgaves tid gemmes automatisk.
Hold pause
1. Tryk på “Pause”
Tryk på Pause knappen for at starte din pause. Den aktive opgave sættes på pause (markeres med orange), og pausetiden begynder at tælle.
2. Afslut pausen
Når du er klar igen, log ind med din PIN og tryk Afslut Pause. Din opgave genoptages automatisk.
Afslut din dag
1. Tryk på “Afslut dag”
Når du er færdig med arbejdsdagen, tryk på Afslut dag knappen. Du får en bekræftelsesdialog.
2. Bekræft
Tryk Ja for at bekræfte. Al tid gemmes automatisk – både arbejdstid, opgavetid og pauser.
Administrer uger og fravær
Tryk på kalender-ikonet øverst til højre i hovedmenuen for at komme til ugeoversigten. Har du uger der kræver handling, vises et notifikationsbadge.
Se og rediger uger
Du ser en tabel med dine kladde-uger. For hver uge kan du:
- Rediger – Se alle 7 dage med registreringer. Du kan tilføje fravær (sygdom, ferie osv.)
- Send til godkendelse – Sender ugen til din leder
Opret tidligere uge
Skal du oprette en uge for en tidligere periode? Brug formularen Opret uge med ugenummer og år. Hvis automatisk arbejdstid er aktiveret, udfyldes timerne ud fra din arbejdsplan.
Registrer sygdom
1. Gå til ugeoversigten
Tryk på kalender-ikonet i hovedmenuen.
2. Rediger ugen
Find den uge hvor sygedagen falder, og tryk Rediger.
3. Tilføj sygedag
Vælg den dag du var syg, og tilføj en ny registrering med typen Syg. Angiv start- og sluttid.
Søg ferie
1. Gå til ugeoversigten
Tryk på kalender-ikonet i hovedmenuen.
2. Udfyld ferieformularen
Under Anmod om fravær udfylder du:
- Type – Vælg mellem:
- Betalt ferie – trækkes fra din feriesaldo
- Selvbetalt ferie – trækkes ikke fra feriesaldo
- Feriefridage – hvis aktiveret
- Dato fra og Dato til
- Bemærkning (valgfrit)
3. Send anmodning
Tryk Send. Anmodningen sendes til godkendelse hos din leder.
Send uge til godkendelse
1. Gå til ugeoversigten
Tryk på kalender-ikonet i hovedmenuen.
2. Find ugen
Find den uge du vil sende. Kontroller at arbejdstid og opgavetid stemmer overens.
3. Tryk “Send til godkendelse”
Tryk på Send til godkendelse knappen ud for ugen. Din leder modtager ugen til gennemgang.
Installation som app (PWA)
QuickLogin kan installeres som en app på jeres tablet, så den kører i fuld skærm uden browserlinje.
iPad / iOS
- Åbn QuickLogin-adressen i Safari
- Tryk på Del-ikonet (firkant med pil op)
- Vælg Føj til hjemmeskærm
- Giv appen et navn og tryk Tilføj
Android tablet
- Åbn QuickLogin-adressen i Chrome
- Tryk på de tre prikker (⋮) øverst til højre
- Vælg Installer app eller Føj til startskærm
- Bekræft installationen
Daglig brug – typisk flow
- Morgen: Indtast PIN → Tryk Start dag → Vælg opgave
- Skifte opgave: Indtast PIN → Tryk på ny opgave
- Frokost: Indtast PIN → Tryk Pause
- Efter frokost: Indtast PIN → Tryk Afslut Pause
- Fyraften: Indtast PIN → Tryk Afslut dag → Bekræft
- Ugentligt: Kalender-ikon → Send til godkendelse